I 9-10-årsalderen begyndte fodbold-interessen for alvor at melde sig hos Frederik Christiansen fra Stenlille. Men på grund af hans diagnoser vurderede hans forældre, at det var det helt utænkeligt, at han kunne spille på et traditionelt fodboldhold.

“Frederik kan godt have svært ved at koncentrere sig, og han kan godt have svært ved at forstå en besked”, fortæller hans mor Annemette Christiansen.

Lokal klub oprettede hold for børn med særlige udfordringer

Men heldet var med Frederik og hans familie. For den lokale fodboldklub Stenlille IF Fodbold annoncerede nemlig med, at de ville starte et hold for børn med diagnoser og særlige udfordringer.

“Da der så blev slået et særligt hold op, så snakkede vi med Frederik om det var noget for ham. Det var rigtig fedt, at der var plads til, at man kunne være den, man var. Man kunne gå ud og holde en pause. Man kunne få lov at pjatte en hel træning, hvis det var det, der skulle til den dag”, forklarer Annemette Christiansen.

Frederik selv har værelset fyldt med plakater og billeder fra Manchester United og Brøndby – og med medaljer fra de stævner, han selv har været med til.

“Så begyndte jeg bare at spille der. Og så syntes jeg, det blev sjovere og sjovere. Så syntes jeg bare, at det blev sjovt at spille fodbold”, fortæller Frederik om holdet, der hedder “Fodbold for alle”.

“Jeg vidste ikke, det kunne være så sjovt”, tilføjer han.

“Fodbold for alle”-holdet har nu kørt i omkring tre år og giver altså børn med særlige behov i Stenlille-området en god vej ind i fodboldens verden. For nylig var holdet med til et stævne i Stenlillehallen sammen med tilsvarende hold fra hele Sjælland.

Frederik (2) Frederik Christiansen spiller nu både på Stenlille IF’s hold for børn med særlige behov – og på klubbens traditionelle U13-hold.
Det var rigtig fedt, at der var plads til, at man kunne være den, man var. Man kunne gå ud og holde en pause. Man kunne få lov at pjatte en hel træning, hvis det var det, der skulle til Annemette Christiansen, Mor til Frederik

På Stenlilles hold har børnene udfordringer som blandt andet ADHD og autisme, og på nogle af de andre hold til stævnet var der også børn med fysiske udfordringer som fx cerebral parese. Men alle gik til kampene med krum hals og havde en herlig dag.

Jørgen Andersen er formand i Stenlille IF Fodbold og er samtidig træner for klubbens “Fodbold for alle”-hold.

“På et almindeligt fodboldhold står der en træner, som regel, og råber efter spillerne, at nu skal de gøre sådan og sådan. Og det kan de her børn bare ikke klare”, fortæller han.

En del af holdet

Stenlille IF’s hold ”Fodbold for alle” er blevet en del af projektet ”En del af holdet”, som har til formål at få flere børn og unge med handicap, diagnoser og andre særlige behov i gang med fodbolden og fastholde dem i foreningslivet.

Det er nemlig mindre end 20 procent af børn med diagnoser eller handicap, der dyrker idræt i en forening. De kan blandt andet være udfordret af autisme, ADHD, cerebral parese eller andre udfordringer, der gør det svært enten fysisk eller psykisk at passe ind på et fodboldhold. Det skal En del af holdet-projektet lave om på.

Udover at inkludere eksisterende hold i projektet – som i tilfældet med Stenlille IF – er formålet også at etablere nye fodboldtilbud for målgruppen, samt at afholde lokale fodboldstævner for børn med særlige behov.

”En del af holdet" gennemføres i tæt samarbejde mellem DBU, DBU’s lokalunioner og Parasport Danmark. Projektets advisory board følger projektet med repræsentanter fra bl.a. Autismeforeningen, ADHD-foreningen, Specialsport.dk samt Lev – Livet med udviklingshandicap.”

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Kvinde- og Herrelandsholdet.

Frederik fik blod på tanden til mere fodbold

Efter et par år på holdet for børn med særlige behov fik Frederik dog lyst til noget mere. Hans fodboldinteresse var kun blevet styrket yderligere af, at hans storebror William også går meget op i fodbold – blandt andet Manchester United – og er hjælpetræner på Stenlille IF’s traditionelle U13-hold. Et hold, hvor flere af Frederiks klassekammerater gik. Så Frederik gik til Jørgen for at høre, om han kunne få lov at prøve det.

“Han kom på et tidspunkt og ville gerne prøve U13-holdet. For han mente godt, han kunne. Jeg sagde: Prøv at være med. Se om du kan magte det. Kan du ikke, så kommer du tilbage”, fortæller Jørgen Andersen.

Og det er gået rigtig godt, måske også fordi Frederiks storebror og stedfar er trænere på holdet, hvilket selvfølgelig giver en tryghed. Men der er ingen tvivl om, at Frederik har fået sin sag for – ikke så meget med det fodboldtekniske, men mere med at rumme de krav, der stilles på et traditionelt hold.

Jeg synes, at de skal være klare i spyttet til trænerne om, hvad behovet er. Men jeg synes også, at man som forælder selv skal være med til at tage det her ansvar. Og ikke bare aflevere sit barn i hallen og hente det en time efter Annemette Christiansen, mor til Frederik

“Det er lidt sværere, synes jeg. Man skal løbe mere”, fortæller han og forklarer om nogle af de mange formelle øvelser, der er her i modsætning til hans gamle hold, der mest handler om leg og spil til to mål.

Så når han er færdig med en times træning på U13-holdet, er hovedet fyldt godt op. Men han er også glad og giver en “thumbs up” til spørgsmålet om, hvordan træningen var i dag.

Det er nu endt med, at Frederik spiller på klubbens traditionelle U13-hold og stadig også spiller på “Fodbold for alle”-holdet.

Frederik (3) Frederiks storbror William er træner på Stenlille IF's traditionelle U13-hold

Fodbold har givet fællesskab

Frederiks mor er glad for, at hendes søn har fået fodbold ind i sit liv.

“Det har givet ham et andet fællesskab end i skolen. Det betyder, at når vi er sammen i familien – og med storebror – så har de et fællesskab omkring fodbold og Manchester United. Det går de meget op i og taler meget om”, fortæller Annemette Christiansen.

Frederiks mor har en klar opfordring til forældre til børn med særlige behov, der gerne vil gå til idræt – og det er, at de skal gøre det!

“Og jeg synes, at de skal være klare i spyttet til trænerne om, hvad behovet er. Men jeg synes også, at man som forælder selv skal være med til at tage det her ansvar. Og ikke bare aflevere sit barn i hallen og hente det en time efter”, mener hun.

Annemette fortæller, at hun eller Frederiks far altid er med til træning. Ikke nødvendigvis for at deltage, men for at give Frederik en ro ved bevidstheden om, at mor eller far er i nærheden.

“Det er en familieting, som er vigtig”, siger hun.