Ungdomsspillere fastholdes gennem fokus på nye færdigheder
En nyere undersøgelse af 12-20-årige fodboldspillere i DBU Sjælland-klubber viser, at ungdomsspillere motiveres og fortsætter når der er et mestrings- og opgavefokuseret miljø. Mens et ensidigt resultatfokus har negativ betydning for fastholdelsen. Læs hvordan du kan arbejde med det her.
Fodbolden har, ligesom andre store idrætsgrene som svømning og gymnastik, et stort frafald blandt unge i alderen 16 til 20 år, der i stedet søger mod selvorganiseret idræt. Ofte bliver dette frafald forklaret med travlhed hos de unge, der skal jonglere lektier, fritidsjob og fester med træning og kamp. Men en ny undersøgelse viser, at travhel kun kan forklare knap 1 procent af frafaldet.
”Det er derimod et spørgsmål om prioritering, og i hvor høj grad man er motiveret. Hvis ikke man er motiveret nok, så er det klart, at så stopper man, når man får travlt. Så er der noget andet, som man er mere motiveret for og som man prioriterer højere”, forklarede Glen Nielsen, lektor ved institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet ved et DBU Sjælland-webinar 25. juni.
Webinar om fastholdelse af ungdomsspillere
Glen Nielsen står bag undersøgelsen ”Det trænerskabte miljøs betydning for, hvorvidt unge fodboldspillere trives og fortsætter med fodbold” fra 2019. I undersøgelsen deltog 2000 spillere i alderen 12-20 år fra DBU Sjælland-klubber. Derfor inviterede DBU Sjælland 25. juni til et åbent webinar med titlen ”Det gode idrætsmiljø for unge – hvordan skabes det?”. Her fortalte Glen Nielsen om undersøgelsens resultater og den øvrige viden omkring unges frafald og fastholdelse i idrætten. Undersøgelsen og webinaret havde fokus på, hvad træneren kan gøre for at øge fastholdelsen af ungdomsspillere.
Indledningsvis slog Glen Nielsen fast, at der ikke var stor forskel på, hvilke faktorer der henholdsvis fastholdelser elite- og breddespillere. Der var heller ikke væsentlige forskelle at spore, når man sammenlignede drenge og piger. Du kan derfor finde brugbar viden uanset niveau eller køn på de ungdomsspillere, som du er træner for. Markeret med rød finder du den faktor, der har mest negativ indvirkning for fastholdelsen. Og markeret med grøn finder du de to faktorer, der har mest positiv indvirkning på fastholdelsen.
Ungdomsspillernes besvarelser peger på, at man kan sammenkæde manglende motivation og en øget risiko for frafald med et ensidigt resultatfokus og kontrollerende adfærd hos træneren. Eksempler på ensidigt resultatfokuseret træneradfærd kan være, at man udskifter spillere når de begår fejl, at man råber negativt ad spillerne og skælder ud, når de laver fejl, og at man kun roser de spillere, som var bedst under kamp.
Glen Nielsen påpegede dog, at resultatorienteret træning kan have en positiv effekt, hvis det kombineres med et sundt fokus på nogle af de positive faktorer, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. Eksempler på kontrollerende adfærd kan være, at træneren er mindre venlig overfor spillere, som er uenige med ham/hende, at træneren truer med straf for at holde styr på spillerne under træning, og det kan også være, at træneren blander sig i, og prøver at påvirke spilleres liv udenfor fodbolden.
Endnu vigtigere viser resultaterne fra undersøgelsen, at faktorer som trænerens fokus på mestring af nye færdigheder (størst betydning), en følelse af selvbestemmelse (næststørst betydning) og social støtte (tredjestørst betydning) har positiv indflydelse på spillernes motivation og fastholdelse. Herunder vil vi gennemgå de tre væsentligste positive faktorer i forhold til at skabe motivation og styrke fastholdelsen.
Helt konkret så viste undersøgelsen, at det vigtigste for at ungdomsspillere fortsat har lyst til at spille fodbold er, at deres træner har fokus på at spillerne individuelt og holdet som helhed lærer nye færdigheder. I forskningen italesættes det som et mestrings- og opgavefokuseret idrætsmiljø, fordi der her er mest fokus på opgaver, udvikling og forbedringer. Et sådant miljø understøtter og opfordrer til at spillerne prøver nye færdigheder, hjælpe hinanden og arbejde sammen som hold. For at skabe et sådant miljø er det vigtigt, at træneren anerkender, når spillerne gør deres bedste og/eller forbedrer sig. Det er vigtigt, at træneren sørger for at alle spillere bidrager med noget vigtigt, og at de har en opgave på holdet. Og ikke mindst at træneren tydeligt italestætter, at alle spillere er en del af holdets succes.
Denne faktor handler om, at spillerne skal føle, at træningen er meningsfuld, og at ”de kan stå inde for træningen”. Først og fremmest slog Glen Nielsen fast, at den enkelte spillers oplevelse af selvbestemmelse kan være lidt svær at arbejde med. Blandt andet fordi fodbold først og fremmest er en holdsport. Han afviste også, at man får noget positivt ud af, at lade spillerne bestemme, hvad de har lyst til at lave til dagens træning. Men man kan arbejde med det ved at give spillerne nogle valgmuligheder, at man svarer grundigt og omsorgsfuldt på spørgsmål, og at man, når man beder spillerne udføre en øvelse, sørger for at forklare, hvorfor øvelsen eller det råd man giver, er vigtigt. Det handler også om, at træneren udtrykker, at det er vigtigt, at man spiller fodbold, og at man møder op fordi man virkelig vil og kan lide det. Denne tilgang er med til at styrke spillernes oplevelse af selvbestemmelse.
Tal med dine spillere
Til sidst opsummerede og konkluderede Glen Nielsen, at trivselsfremmende fodboldmiljøer har vægt på indsats, opgaveløsning og udvikling fremfor kun resultater og sammenligning af præstationer.
”Når jeg taler opgaveløsning (og mestringsorientering red.), så er det sådan noget med, at når man spiller en kamp, så evaluerer man ikke kun på at fejre resultatet eller blive slukøret over det. Man taler også om, hvordan det gik med de opgaver og de mål man havde. Fik man spillet bredt, fik man kanterne med og hvordan lykkedes den enkelte med de opgaver han/hun havde, og de udfordringer spilleren arbejder med.”
Det er et miljø med medinddragelse, hvor træneren forklarer og lytter, og hvor man taler med spillerne og ikke kun til dem.
Du finder webinaret herunder.
Under webinaret er det DBU Sjællands udviklingschef Simone Deisting Skejø, der stiller spørgsmålene på vegne af deltagerne, der bestod af klubfolk samt frivillige og ansatte i DBU Sjælland.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev til i et samarbejde mellem DBU Sjælland, DBU’s Projekt og Analyseafdeling og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. 2000 fodboldspillere i alderen 12-20 år svarende på dele af spørgeskemaet og 1500 færdiggjorde svarende på samtlige spørgsmål. Både piger og drenge deltog i undersøgelsen og der var både spillere på elite og bredde. Ifølge Glen Nielsen var der ikke stor forskel på, hvilke faktorer henholdsvis fastholdelser elite- og breddespillere. Undersøgelsen er et led i det større projekt ”Gode Idrætsmiljøer for unge”, som har fokus på træningsmiljøet og trænerens betydning for unges trivsel og fortsættelse i en lang række forskellige idrætter.
Om Glen Nielsen
Lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Her har han blandt andet forsket i børns daglige fysiske aktiviteter, inklusion og eksklusion i idræt og anden fysisk aktivitet og motivation.
Læs mere her
